Kræftceller er ikke fremmede angribere. De er kroppens egne celler, der er gået galt, hvilket er grunden til, at immunsystemet ofte ignorerer dem. Immunterapi ændrer det. Det træner eller frigør immunsystemet til at genkende og angribe kræft, og hos nogle patienter producerer det remissioner, der varer i årevis. Tilgangen har transformeret behandlingen af ​​melanom, lungekræft og adskillige blodkræftformer.

Der findes flere strategier. Checkpoint-hæmmere blokerer proteiner som PD-1 og CTLA-4, som kræftceller bruger til at slukke for immunangreb. CAR-T-terapi modificerer en patients T-celler til at genkende en specifik kræftmarkør og infunderer dem derefter tilbage. Monoklonale antistoffer kan markere kræftceller til destruktion eller levere lægemidler direkte til dem. Kræftvacciner udsætter immunsystemet for tumorantigener. Cytokiner som interleukin-2 øger immunaktiviteten, men forårsager alvorlige bivirkninger. Hver tilgang har sin egen profil af fordele og risici.

Hvad skal man vide:

• Ikke universel. Responsraterne varierer afhængigt af kræfttype og patient.
• Holdbare svar. Nogle patienter forbliver i remission i årevis.
• Bivirkninger. Immunrelaterede bivirkninger kan påvirke tarm, hud, lever og endokrine organer.
• Omkostninger. CAR-T og checkpoint-hæmmere er dyre.

Kombinationen af ​​immunterapi med kemoterapi eller strålebehandling er et aktivt forskningsområde. Målet er at gøre flere tumorer responsive.