Dyreplankton – drivende organismer, der ikke kan svømme mod strømmen – er kendt som zooplankton. De spænder fra små protozoer og larvestadier af fisk og hvirvelløse dyr til større krill, vandmænd og salpe. De fleste lever af planteplankton eller andre zooplanktonarter og danner afgørende led i havets fødenet.

Mange zooplanktoner foretager daglige vertikale vandringer, hvor de stiger op mod overfladen om natten for at fødesøge og falder ned om dagen for at undgå rovdyr. Denne adfærd udgør en af ​​de største synkroniserede dyrebevægelser på Jorden. Zooplanktons biomasse og samfundssammensætning reagerer hurtigt på ændringer i temperatur, produktivitet og prædation, hvilket gør dem til følsomme indikatorer for økosystemets tilstand.

Prøveudtagning bruger traditionelt net med forskellige maskestørrelser; optiske og akustiske metoder samt miljømæssigt DNA udvider observationskapaciteten. Fordi zooplankton overfører energi fra primærproducenter til fisk og havpattedyr, påvirker deres dynamik fiskeriets produktivitet og effektiviteten af ​​den biologiske kulstofpumpe.

• Den animalske komponent af plankton
• Forbind planteplankton med højere trofiske niveauer
• Mange migrerer lodret hver dag
• Følsomme indikatorer for havforandringer