En refleks er en automatisk, ufrivillig reaktion på en specifik stimulus. Det knæryk, der følger et tryk på knæskallen, er et klassisk eksempel. Det samme gælder den hurtige tilbagetrækning af en hånd fra en varm overflade. Disse reaktioner medieres af relativt simple neurale kredsløb, der ikke kræver en bevidst beslutning.

Mange reflekser er til stede ved fødslen og tjener beskyttende eller regulerende funktioner. Pupillysrefleksen justerer pupilstørrelsen. Sugerefleksen hos nyfødte understøtter fodring. Spinalreflekser kan fungere, selv når hjernen er afbrudt, hvilket viser, at det grundlæggende kredsløb findes i rygmarven eller hjernestammen.

Selvom reflekser er stereotype, kan de moduleres af højere centre og ved læring. Tilvænning reducerer responsen på gentagne harmløse stimuli. Sensibilisering øger den efter stærk stimulering. Klassisk betingning kan knytte nye stimuli til eksisterende refleksbaner.

• Automatisk og ufrivillig
• Specifik stimulus-respons-parring
• Ofte medieret af rygmarvs- eller hjernestammekredsløb
• Kan ændres gennem erfaring

Enkelheden af ​​refleksbuer gjorde dem til en tidlig model til forståelse af mere kompleks neural kontrol af adfærd.