Rytme er mønsteret af lyde og stilheder i takt. Det omfatter taktslaget, taktarten, de specifikke varigheder af noder og pauser, og den måde disse elementer interagerer på for at skabe fremadgående bevægelse eller stilstand.

En stærk rytmisk identitet kan gøre et stykke øjeblikkeligt genkendeligt, selv uden dets melodi. Synkopering, polyrytme og skiftende taktarter tilføjer kompleksitet og spænding. Forskellige musikkulturer organiserer rytme på forskellige måder, fra de regelmæssige taktarter i meget vestlig musik til de indviklede cykliske mønstre i indisk klassisk musik eller vestafrikansk trommespil.

Udøvere internaliserer rytme gennem tælling, bevægelse og lytning. Et sikkert rytmisk fundament giver udtryksfuld frihed; uden det kan selv præcise tonehøjder ikke hænge sammen. Rytme er ofte det første element, der trækker lytterne ind i musikken, og det sidste, de holder op med at føle.

At klappe eller tappe en rytme er en af ​​de enkleste og mest universelle musikalske handlinger.