Folkemusik tilhører almindelige menneskers traditioner snarere end uddannede professionelle komponisters. Sange og instrumentale stykker gives videre via gehør og ændrer sig ofte en smule med hver generation eller region. Emnerne er hverdagsliv, arbejde, kærlighed, historie og fællesskabsfester.

Instrumenterne er typisk bærbare og tilgængelige: sang, violin, guitar, harmonika, banjo og forskellige trommer eller fløjter. Mange folketraditioner påvirkede senere klassiske komponister og populære stilarter. Feltoptagelser og akademiske samlinger har bevaret materiale, der ellers ville være forsvundet.

Moderne folkemusikere fortsætter med at fremføre traditionelt repertoire, samtidig med at de skriver nye sange i samme ånd. Festivaler, klubber og uformelle sammenkomster holder musikken social og deltagerorienteret. Grænsen mellem folkemusik og andre genrer er porøs, men vægten på fælles ejerskab og mundtlig overlevering forbliver tydelig.

At lytte til folkemusik føles ofte som at overhøre en samtale, der har stået på i århundreder.