To toner med samme tonehøjde og varighed kan lyde fuldstændig forskelligt afhængigt af, hvordan de begynder og slutter. Artikulation beskriver disse forskelle. Legato forbinder toner jævnt; staccato forkorter dem; accenter giver udvalgte toner ekstra vægt.

Strygere varierer buetryk og hastighed. Blæsere styrer tunge og luft. Pianister justerer anslag og frigivelse. Sangere former konsonanter og vokaler. Markeringerne i partituret styrer disse valg, men erfarne kunstnere anvender også artikulation instinktivt for at præcisere frasering.

Tydelig artikulation hjælper lytterne med at opfatte rytme og struktur. Mudret artikulation kan sløre selv en velskrevet linje. I ensemblespil holder en samlet artikulation gruppens klang tæt. Komponister og redaktører markerer artikulationer omhyggeligt, fordi de er en del af musikkens karakter.

Øvelse isolerer ofte artikulation, så de fysiske gestus bliver automatiske.