Når de sidste talere dør uden at videregive sproget, dør det. Sprogdød er den fuldstændige afslutning på brugen af ​​et sprog som et fællesskabssprog, hvilket resulterer i dets udryddelse som et levende system.

Døden følger normalt truede situationer og ændringer, efterhånden som sprogets anvendelsesområder skrumper ind, og børn holder op med at tilegne sig sproget. Årsagerne omfatter tvungen assimilation, demografisk kollaps og økonomisk pres for at indføre et dominerende sprog. Delvistalende kan bevare delvis viden, efter at det flydende sprog ophører.

Dokumentation kan bevare optegnelser, og vækkelsesbevægelser genopliver sommetider sovende sprog, men tabet af flydende brug mellem generationer er dybtgående. Hver død reducerer mangfoldigheden af ​​menneskelige udtrykssystemer og den viden, de koder.

• Udryddelse af et sprog som en levende fællesskabskode
• Forudgået af skifte og tab af børneerhvervelse
• Drevet af sociale, politiske og demografiske kræfter
• Må kun efterlade arkivdokumenter