Det samme fonem lyder ikke altid identisk. En allofon er en kontekstbetinget fonetisk variant af et fonem, der ikke ændrer ordets betydning på det pågældende sprog.

Engelsk aspireret [pʰ] i pin og uaspireret [p] i spin er allofoner af /p/. Talere behandler dem som den samme lyd, selvom instrumenter viser tydelige forskelle. En kontrast, der er fonemisk på ét sprog, kan være allofonisk på et andet.

Fonologer finder allofoner ved at kontrollere komplementærfordeling og fraværet af minimale par. Snæver transkription tvinger eleverne til at bemærke detaljer, som deres oprindelige fonologi normalt filtrerer fra. Allofoniske regler udgør en central del af ethvert sprogs lydmønster.

• Forudsigelig fonetisk variant af et fonem
• Skelner ikke mellem betydninger i sproget
• Ofte i komplementær fordeling
• Sprogspecifik snarere end universel