Når de sidste talere dør uden at videregive sproget, dør det. Sprogdød er den fuldstændige ophør af brugen af ​​et sprog som et fællesskabssprog, hvilket resulterer i dets udryddelse som et levende system.

Døden følger ofte en periode med truede tilstande og forandringer, hvor anvendelsesområder skrumper ind, og børn holder op med at tilegne sig sproget. Årsagerne omfatter tvungen assimilation, demografisk kollaps og økonomiske incitamenter til at anvende et dominerende sprog. Delvis talende sprog og sprog, der husker sproget, kan bevare delvis viden, efter at det flydende sprog ophører.

Dokumentation kan bevare optegnelser, og vækkelsesbevægelser genopliver lejlighedsvis sovende sprog, men tabet af flydende brug mellem generationer er dybtgående. Hver død reducerer mangfoldigheden af ​​menneskelige udtrykssystemer og den viden, de koder.

• Udryddelse af et sprog som en levende fællesskabskode
• Normalt forudgået af skifte og tab af børneerhvervelse
• Drevet af sociale, politiske og demografiske kræfter
• Må kun efterlade arkivdokumenter