Sprog er aldrig ensartet. En dialekt er en variant af et sprog, der er karakteristisk for en bestemt region eller social gruppe. Den omfatter et særpræget ordforråd, en særlig udtale og undertiden grammatiske mønstre. Talere af forskellige dialekter af det samme sprog kan normalt forstå hinanden, selvom forskellene kan være umiddelbart synlige.

Dialekter udvikles gennem geografisk isolation, social adskillelse og historiske bosættelsesmønstre. De er ikke ringere versioner af et standardsprog; de er systematiske varianter med deres egne regler. Begrebet "standard"-dialekt er i høj grad en social og politisk konstruktion snarere end en sproglig. I litteraturen kan dialekt formidle autenticitet, social position eller regional identitet, når den håndteres med omhu og nøjagtighed.

Holdninger til dialekter afspejler ofte bredere sociale hierarkier. Nogle varianter er prestigefyldte; andre er stigmatiserede. Lingvister dokumenterer dialekter for at bevare sproglig mangfoldighed og for at forstå, hvordan sprog ændrer sig. For almindelige sprogbrugere er dialekt simpelthen den form for sprog, de voksede op med – det naturlige redskab for tanke og social forbindelse i deres samfund.