Prima facie betyder ved første øjekast, på overfladen. I juraen beskriver det beviser, der er tilstrækkelige til at bevise en kendsgerning, medmindre den anden side modbeviser den. En prima facie-sag hjælper sagsøgeren over den første forhindring. Den garanterer ikke sejr, men den flytter byrden over på sagsøgte.

Udtrykket optræder i mange sammenhænge. En anklager fremlægger en prima facie-sag for en dommer for at forpligte en tiltalt til retssag. En sagsøger på grund af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet etablerer en prima facie-sag ved at påvise tilhørsforhold til en beskyttet gruppe, kvalifikationer til jobbet, afslag og omstændigheder, der tyder på forskelsbehandling. Når dette er påvist, skal arbejdsgiveren formulere en legitim begrundelse for afvisningen.

Prima facie i praksis

• Tilstrækkeligt bevis til at fortsætte, ikke endegyldigt bevis.
• Flytter produktionsbyrden til den anden side.
• Forskellige elementer gælder inden for forskellige retsområder.
• Manglende bevis for en prima facie-sag afslutter sagen.
• Modbeviser kan tilsidesætte en prima facie-bevisning.

Dommere bruger udtrykket til at adskille sager, der fortjener en retssag, fra dem, der ikke gør. Det er en screeningsmekanisme. En sagsøger, der ikke kan fastslå en prima facie-sag, taber en summarisk dom eller en begæring om afvisning. En sagsøger, der kan, når frem til bevisoptagelse, hvor de virkelige beviser kommer frem. Prima facie er den første port, ikke det sidste ord.