Strafferetligt ansvar kræver mere end en dårlig tanke. Actus reus er det fysiske element i en forbrydelse – den frivillige handling, undladelse eller sommetider det resultat, som loven forbyder.

Det kan være en positiv handling, såsom at slå nogen, eller en undladelse af at handle, når der foreligger en juridisk pligt, såsom en forælders pligt til at fodre et barn. Handlingen skal være frivillig; reflekser eller bevægelser under bevidstløshed kvalificerer generelt ikke. Nogle forbrydelser kræver også et bestemt resultat, såsom død i en drabslov.

Anklagere skal bevise actus reus ud over enhver rimelig tvivl sammen med den krævede mentale tilstand. Uden en kvalificerende handling eller undladelse er der ikke begået nogen forbrydelse, selvom der var skadelige intentioner. Domstolene undersøger loven omhyggeligt for at identificere præcis, hvilken fysisk adfærd lovgiver har gjort kriminel.

• Det fysiske eller adfærdsmæssige element i en forbrydelse
• Omfatter frivillige handlinger og visse undladelser
• Skal dokumenteres sammen med mental tilstand
• Omfatter ikke rent ufrivillige bevægelser