Magt koncentreret hos én person kan tilsidesætte institutionelle begrænsninger. Et diktatur er en regeringsform, hvor en enkelt hersker eller en lille gruppe har absolut autoritet, uhæmmet af effektive forfatningsmæssige begrænsninger eller regelmæssige frie valg.

Det antikke Rom udnævnte midlertidige diktatorer i nødsituationer; moderne diktaturer har ofte gjort krav på permanent autoritet. De kan opstå som følge af militærkup, revolutionære bevægelser eller erosionen af ​​tidligere demokratiske systemer. Propaganda, overvågning og undertrykkelse af oppositionen opretholder dem typisk.

Historikere skelner mellem personalistiske diktaturer, partibaserede systemer og militærregimer, hver med forskellige rekrutterings- og successionsmønstre. Økonomisk præstation og folkelig støtte varierer meget. Studiet af diktaturer belyser både mekanismerne bag autoritær kontrol og de betingelser, hvorunder sådanne systemer svækkes eller kollapser.

• Styre af en enkelt person eller en lille gruppe med absolut magt
• Mangler effektive forfatningsmæssige begrænsninger
• Opretholdt gennem tvang og propaganda
• Tager forskellige institutionelle former