Nogle samfund udviklede byer, skrift og centraliseret autoritet. Civilisation er et udtryk, der bruges af historikere og arkæologer om komplekse, organiserede samfund, der udviser bycentre, specialiseret arbejdskraft, institutionaliseret regering og ofte læsefærdigheder eller sofistikeret journalføring.

Tidlige eksempler opstod i floddale – Mesopotamien, Egypten, Indus og Kina – hvor intensivt landbrug understøttede tætbefolkede områder. Senere civilisationer opstod i Mesoamerika, Andesbjergene og andre steder under andre økologiske forhold. Handel, krigsførelse og kulturel udveksling forbandt mange af dem over lange afstande.

Ordet kan bære evaluerende undertoner, der antyder overlegenhed i forhold til ikke-urbane samfund; moderne forskning har en tendens til at behandle det som en beskrivende kategori for en bestemt form for social kompleksitet. Kollaps, transformation og kontinuitet optræder alle i den langsigtede optegnelse. Studiet af civilisationer afslører både resultaterne og sårbarhederne ved storstilet organisation.

• Komplekst organiseret samfund med byer og regering
• Ofte med skrivning og specialiseret arbejde
• Opstod uafhængigt i flere regioner i verden
• Studeret som en form for social kompleksitet