Før analytisk historie blev almindelig, udarbejdede forfattere krøniker. En krønike er en faktuel beretning om begivenheder arrangeret i kronologisk rækkefølge, ofte over mange år og blandet med lokale meddelelser med bredere politiske eller religiøse nyheder.

Middelalderlige europæiske krøniker blev ofte udarbejdet i klostre eller ved kongelige hoffer. De kunne begynde med Skabelsen eller Inkarnationen og fortsætte helt ned til kompilatorens egen tid. Stilen spænder fra korte annalistiske noter til mere fyldige fortællende passager. Lignende traditioner eksisterede i den islamiske verden, Østasien og andre steder.

Krøniker leverer samtidige eller næsten samtidige vidnesbyrd, men de afspejler også forfatternes bias og informationsbegrænsninger. Senere historikere udtrækker data fra dem, samtidig med at de forbliver opmærksomme på formål og perspektiv. Formen er fortsat en af ​​de ældste kontinuerlige metoder til at registrere fortiden.

• Kronologisk skriftlig beretning om begivenheder
• Ofte produceret af institutioner eller domstole
• Blander lokale og bredere nyheder
• Værdifuld, men perspektivrig kilde