Før middelalderen ligger en lang række menneskelige erfaringer. Oldtidshistorien undersøger samfund fra opfindelsen af ​​skrift for cirka fem tusind år siden indtil den konventionelle afslutning af antikken omkring det femte århundrede e.Kr. Den dækker Mellemøsten, Egypten, Grækenland, Rom, Persien, Indien og Kina, blandt andre centre.

Kilderne omfatter inskriptioner, krøniker, mønter og arkæologiske rester. Forskere rekonstruerer politiske systemer, økonomier, religioner og kulturelle udvekslinger over lange afstande. Imperiernes opståen og fald, udviklingen af ​​jura og filosofi samt teknologiernes spredning danner hovedtemaer.

Periodiseringen varierer fra region til region; hvad der tæller som "gammelt" i Middelhavet adskiller sig fra tidslinjer i Østasien. Der er fortsat debatter om pålideligheden af ​​senere litterære kilder og fortolkningen af ​​​​materielle beviser. Oldtidshistorien leverer den dybe baggrund, som senere epoker definerede sig selv imod.

• Studiet af den fjerne fortid før middelalderen
• Afhænger af tekster og arkæologi
• Dækker flere tidlige civilisationer
• Indrammer oprindelsen af ​​mange institutioner