Stater står sjældent alene, når trusler truer. En alliance er en formel aftale mellem to eller flere parter om at samarbejde for fælles sikkerhed eller fordel. Traktater specificerer normalt gensidigt forsvar, konsultation eller økonomisk støtte.

Alliancer har formet både krige og fredstider. Tripelententen og Centralmagterne dannede rammerne for de modstående sider i 1914. NATO bandt senere nordamerikanske og europæiske stater sammen i en kollektiv forsvarspagt. Alliancer kan afskrække aggression, men de risikerer også at trække medlemmer ind i konflikter, de ellers ville have undgået.

Historikere undersøger traktattekster, ledernes private korrespondance og den efterfølgende militære planlægning. Nogle alliancer viser sig at være holdbare; andre bryder sammen, når interesserne modsiger hinanden. Magtbalancen i enhver æra hviler ofte på et netværk af alliancer, som stater vælger at væve eller opgive.

• Formel aftale om gensidigt samarbejde
• Ofte fokuseret på forsvar eller sikkerhed
• Kan afskrække eller eskalere konflikter
• Studeret gennem traktater og diplomatiske optegnelser