Plader kan glide forbi hinanden uden at danne eller ødelægge skorpe. En transformationsgrænse er den zone, hvor denne vandrette forskydning forekommer. Bevægelsen er typisk lokaliseret på en eller flere strike-slip-forkastninger.

De fleste transformationsgrænser forskyder segmenter af midtoceaniske højderygge, hvilket giver spredningscentrene mulighed for at rumme bevægelse på en sfærisk jord. San Andreas-forkastningen i Californien er en kontinental transformationsgrænse mellem Stillehavspladerne og den nordamerikanske plade. Jordskælv langs transformationer er hyppige, men normalt lavere end dem i subduktionszoner.

Fordi skorpe hverken dannes eller forbruges, mangler transformationsgrænser den vulkanisme, der er karakteristisk for divergente og konvergente grænser. De producerer dog lineære dale, forskudte vandløb og andre karakteristiske geomorfologiske træk. Forståelse af transformationsbevægelse er afgørende for at vurdere seismisk fare i regioner som Californien og New Zealand.

• Pladegrænse med vandret forskydningsbevægelse
• Hverken skaber eller ødelægger skorpe
• Ofte udligner midtoceaniske rygter
• Karakteriseret af strike-slip forkastninger og jordskælv