Afdækning reducerer risikoen ved at tage modsatrettede positioner i relaterede aktiver. Målet er ikke at tjene penge. Det er at reducere risikoen for at miste dem. Et flyselskab, der er bekymret for brændstofpriser, kan købe futureskontrakter, der stiger i værdi, hvis oliepriserne stiger. En landmand, der er bekymret for et prisfald, kan sælge futures for at fastlåse en pris. En virksomhed med udenlandske indtægter kan bruge valutakontrakter til at beskytte mod valutakursudsving.

Afdækning fungerer ved at parre en position med en modsatrettet. Hvis den ene mister værdi, vinder den anden. Nettoeffekten er et mindre udsving i begge retninger. Afdækning kan ikke eliminere risiko helt. Det kan reducere den. Omkostningerne er ofte et lavere potentielt afkast. En afdækket portefølje ofrer opside for at begrænse nedside. Den afvejning er det værd, når risikoen er uacceptabel.

Ikke alle hedges fungerer efter hensigten. Basisrisiko opstår, når hedgingen ikke er perfekt korreleret med den underliggende eksponering. En afdækket position kan stadig tabe penge, hvis forholdet bryder sammen. Overhedging kan forvandle en hedging til et spekulativt væddemål. Regler for hedgeregnskab er komplekse. Virksomheder skal dokumentere deres hedges omhyggeligt. Når det gøres godt, giver hedging stabilitet og forudsigelighed. Når det gøres dårligt, tilføjer det omkostninger og forvirring uden at reducere risikoen.

Almindelige værktøjer

• Futureskontrakter
• Valgmuligheder
• Bytter
• Terminskontrakter
• Inverse ETF'er