En ballade er et fortællende digt eller en sang, der fortæller en historie i korte strofer, ofte med et simpelt rimskema og et omkvæd. Traditionelle ballader blev overleveret mundtligt, før de blev samlet på tryk.

Folkeballader handler typisk om kærlighed, forræderi, vold eller det overnaturlige, og de bevæger sig hurtigt fra hændelse til hændelse med begrænset psykologisk analyse. Sproget er enkelt, dialogen sparsom, og fokus falder på handling og resultat. Litterære ballader, skrevet af kendte digtere, imiterer formen, men tilføjer ofte større kompleksitet i sproget eller temaet. Coleridges "The Rime of the Ancient Mariner" og Keats' "La Belle Dame sans Merci" er berømte eksempler på den litterære type.

Balladestrofen veksler almindeligvis linjer af jambisk tetrameter og trimeter med et rimskema abcb. Omkvæd og trinvis gentagelse hjælper historien med at fastholde sig i hukommelsen – et vigtigt træk ved mundtlig overlevering. Moderne sangskrivere fortsætter med at trække på balladetraditionen, når de har brug for et kompakt fortællemiddel.

En historie komprimeret til sanglignende strofer og båret af rytme og omkvæd er en ballade.