Marginalomkostninger er den ekstra omkostning ved at producere én enhed mere. Det lyder teknisk, men det er faktisk intuitivt. Hvis et bageri allerede har lavet 100 brød og laver et mere, er marginalomkostningerne mel, gær og arbejdskraft for det enkelte brød. Faste omkostninger som husleje ændres ikke.

Marginalomkostningerne falder normalt først og stiger derefter. Tidligt kan en fabrik sprede de faste omkostninger og specialisere sig. Arbejderne bliver mere effektive. Men i sidste ende forårsager det overbelastning at tilføje flere arbejdere eller maskiner til det samme område. Hver ekstra enhed koster mere end den forrige.

Dette koncept driver produktionsbeslutninger. En virksomhed maksimerer profitten, hvor marginalomkostningerne er lig med marginalindtægterne. Hvis det koster mere at producere én enhed mere, end den tjener, så stop. Hvis det koster mindre, så producer mere. Logikken er enkel. At anvende den på data fra den virkelige verden er det ikke.

Nøglepunkter

• Ændring i samlede omkostninger divideret med ændring i mængde
• Ekskluderer faste omkostninger
• U-formet kurve i teorien
• Ligner marginalindtægten ved maksimal profit
• Grundlag for udbudskurver