Handelsbalancen måler forskellen mellem, hvad et land sælger i udlandet, og hvad det køber fra andre lande. Eksport minus import. Hvis et land eksporterer mere, end det importerer, har det et handelsoverskud. Hvis det importerer mere, har det et underskud. Tallet rapporteres månedligt og kvartalsvis, og det bevæger markederne.

Et underskud er ikke automatisk dårligt. USA har haft handelsunderskud i årtier, samtidig med at landet har haft vækst i sin økonomi. Et overskud er ikke automatisk godt. Tyskland og Kina har overskud, men det har lande med svag indenlandsk efterspørgsel også. Konteksten spiller en rolle: valutakurser, opsparingsrater og globale forsyningskæder former alle balancen.

Politikere bruger ofte handelsbalancen som et scorecard. Økonomer protesterer normalt. Især bilaterale handelsbalancer kan være misvisende, fordi komponenter krydser grænser flere gange. En telefon, der er samlet i Kina, kan indeholde dele fra Japan, Sydkorea og USA. Det endelige eksporttal tilskriver Kina, men værdien deles.

Nøgleord

• Eksport: varer og tjenester solgt til udlandet
• Import: varer og tjenester købt fra udlandet
• Handelsoverskud: eksporten overstiger importen
• Handelsunderskud: Importen overstiger eksporten