Drik et glas vand, når du er tør, og det smager fantastisk. Drik et andet, og det er stadig godt. Ved det fjerde er du færdig. Den tilfredsstillelse, hvert glas giver, falder, efterhånden som du spiser mere. Denne tilfredsstillelse er nytteværdi, og dens fald er loven om aftagende marginalnytte, en af ​​de ældste ideer inden for økonomi.

Nytte er ikke målbar i nogen fysisk forstand. Man kan ikke se på en banan og aflæse dens nytte på samme måde, som man aflæser dens vægt. Økonomer behandler den som en ordinal rangordning: folk kan sige, at de foretrækker én pakke goder frem for en anden, men ikke med hvor meget. Tidlige utilitarister som Jeremy Bentham mente, at nytte kunne opsummeres på tværs af samfundet, og at den bedste politik maksimerer den samlede lykke. Moderne økonomer er mere forsigtige. At sammenligne nytte mellem mennesker er anspændt, hvilket er grunden til, at velfærdsøkonomi er et så omstridt felt.

Konceptet gør sig stadig gældende. Det forklarer, hvorfor forsikring er attraktivt: en dollar tabt i en katastrofe gør mere ondt end en dollar vundet i gode tider. Det understøtter forbrugervalgsteorien, hvor folk allokerer indkomst for at maksimere den samlede nytte inden for et budget. Og det præciserer, hvorfor vand, som er essentielt, koster mindre end diamanter, som ikke er det. Knaphed og marginalnytte, ikke alene nytte, sætter priserne.

Nyttekoncepter

• Total nytte: samlet tilfredshed fra forbrug
• Marginalnytte: tilfredsstillelse fra én enhed mere
• Aftagende marginalnytte: hver ekstra enhed tilfredsstiller mindre
• Ordinal nytte: rangordning uden måling