Kul, olie, naturgas og uran er ikke-fornyelige ressourcer. De er dannet over millioner af år fra gammelt organisk materiale og geologiske processer. Mennesker udvinder dem langt hurtigere, end de kan erstattes. Når de først er brændt eller forbrugt, er de væk. Udtrykket betyder ikke, at ressourcen vil forsvinde i morgen. Det betyder, at forsyningen er begrænset, og at brugshastigheden overstiger dannelseshastigheden.

Fossile brændstoffer leverer størstedelen af ​​verdens energi. De driver køretøjer, genererer elektricitet, opvarmer bygninger og producerer plastik, gødning og medicin. Deres brug har løftet milliarder af mennesker ud af fattigdom og drevet økonomisk vækst. Det har også frigivet kuldioxid i atmosfæren, hvilket har drevet klimaforandringer. Spændingen mellem adgang til energi og miljøpåvirkning er en af ​​århundredets afgørende udfordringer. Vedvarende kilder som sol og vind vokser hurtigt, men de leverer stadig en mindre andel af den globale energi end fossile brændstoffer. Mineraler som lithium og kobolt er også ikke-vedvarende, selvom de kan genbruges.

Almindelige ikke-fornyelige ressourcer

• Kul, olie og naturgas.
• Uran til atomkraft.
• Mineraler og metaller som kobber og lithium.
• Grundvand i nogle akviferer.

Ikke-fornyelig betyder ikke, at vi snart løber tør. Det betyder, at forsyningen med tiden vil slippe op, og de miljømæssige omkostninger ved udvinding og brug er reelle.