Tidlige iPhone-apps havde lædersyninger, grønne filtborde og bogreoler af træ. Den stil er skeuomorfisme: design af digitale grænseflader, der efterligner objekter og teksturer fra den virkelige verden. Ordet kommer fra det græske skeuos, der betyder beholder eller værktøj. En skeuomorf er et dekorativt element, der minder om det originale materiale, selv når det ikke længere er nødvendigt. Lukkerlyden på et telefonkamera er en skeuomorf. Det samme er en digital kalender med spiralbinding.

Skeuomorfisme dominerede tidligt digitalt design, fordi det hjalp brugerne med at forstå nye værktøjer analogt. En notesbogsapp lignede en notesbog. En lommeregner lignede en lommeregner. Efterhånden som brugerne blev fortrolige med touchskærme, falmede stilen. Apples redesign af iOS 7 i 2013 bevægede sig mod fladt design med minimal tekstur. I dag overlever skeuomorfisme på udvalgte steder: spilgrænseflader, børneapps og nostalgiske produkter.

Hvor det stadig virker

• Spil, der har brug for fordybende fysiske metaforer.
• Apps til små børn eller førstegangsbrugere.
• Nostalgiske eller retro-tema produkter.
• Lyd- og haptiske signaler, der refererer til fysiske objekter.

Skeuomorfisme er ikke forkert. Det er et værktøj. Brugt godt reducerer det læringskurven. Brugt dårligt roder det skærmen med teksturer, der ikke længere tjener et formål.