En harddisk lagrer digitale data på roterende magnetiske plader. Pladerne roterer med tusindvis af omdrejninger i minuttet. Et læse-/skrivehoved svæver nanometer over overfladen og læser og skriver magnetiske mønstre. Teknologien er blevet forfinet i årtier. Kapaciteten voksede fra megabyte i 1980'erne til terabyte i dag. Prisen pr. gigabyte faldt dramatisk. Harddiske er fortsat den billigste løsning til bulklagring.

Mekanikken sætter grænser. Bevægelige dele slides. Et head-crash kan ødelægge data øjeblikkeligt. Adgangstider måles i millisekunder, hvilket er langsomt sammenlignet med solid-state-drev. Vibrationer og stød kan beskadige drevet under drift. Trods disse svagheder består harddiske, fordi de er billige. Datacentre bruger dem til backup, arkivering og kølelagring. Forbrugere bruger dem til mediebiblioteker og eksterne backups. En harddisk på 20 terabyte koster mindre end en SSD på 4 terabyte. Til arbejdsbelastninger, hvor hastighed ikke er kritisk, favoriserer økonomien roterende diske. Teknologien står ikke stille. Heliumfyldte drev reducerer friktion og øger kapaciteten. Shingled magnetisk optagelse pakker spor tættere sammen. Varmeassisteret magnetisk optagelse bruger lasere til at skrive mindre bits. Hvert fremskridt forlænger harddiskens levetid. Den vil ikke vare evigt. Men den er ikke død endnu.

Harddiskens egenskaber

• Kapacitet — op til 20+ terabyte pr. drev
• Hastighed — 5.400 til 15.000 omdr./min., langsommere end SSD
• Pris — billigst pr. gigabyte
• Holdbarhed — sårbar over for stød og slid
• Brugsscenarier — masselagring, backup, arkiver

Harddisken er gammel teknologi, der bliver bedre og bedre. Den er ikke hurtig. Den er billig. Det er nok til det meste lagerplads.