Et initial coin offering skaffer penge ved at sælge tokens, før et projekt lanceres. Modellen eksploderede i 2017. Startups udgav et whitepaper, lovede en ny protokol og solgte tokens til ETH eller BTC. Nogle leverede fungerende produkter. Mange gjorde ikke. SEC fastslog senere, at de fleste ICO-tokens var uregistrerede værdipapirer, og festen sluttede.

ICO'er løste et reelt problem. Kryptoprojekter i den tidlige fase havde intet venturekapitalnetværk og intet offentligt marked. En ICO tillod alle at købe ind, hvor som helst, uden akkrediteringskrav. Denne åbenhed tiltrak svindlere udover bygherrer. Boomet i 2017 rejste milliarder, og en stor del af disse projekter blev tavse inden for et år. Regulatorer slog ned. SEC anlagde sag mod Telegram, Kik og andre. Det juridiske landskab ændrede sig mod SAFT'er, private salg og airdrops. ICO'er finder stadig sted i mere venligtsindede jurisdiktioner, men de er en skygge af deres tidligere skala.

ICO'er versus anden fundraising

• ICO — offentligt token-salg, ofte uregistreret, høj risiko
• IEO — børsbaseret salg med en vis godkendelse
• IDO — decentraliseret børslancering, tilladelsesløs
• VC-runde — privat investering, aktier eller tokens med vesting

Strukturen betyder mindre end projektet. Et token-salg med et tydeligt produkt og låste team-tokens er et bedre tegn end en prangende hjemmeside og et nedtællingsur.