Nogle bindinger kræver ingen søm. Klæbemidler holder materialer sammen gennem kemiske eller fysiske kræfter, spreder sig over en overflade og hærder for at skabe en kontinuerlig forbindelse. I madlavning forekommer udtrykket sjældent, men princippet gør. Æggevask limer en skorpe til en tærtekant. En stivelsesopslæmning fortykker en sovs og binder dens ingredienser. Honning og sirup fungerer som spiselige klæbemidler i granolabarer og bagværk.

I køkkenet er det mest kendte klæbemiddel nok den naturlige klæbrighed, som visse fødevarer har. Klæbrig ris holder sushi og mochi sammen. Pektin får marmelade til at sætte sig i en smørbar gel. Gelatine danner et vakkelvornt fast stof fra en flydende bouillon. Disse er ikke lim i hardwaremæssig forstand, men de udfører den samme funktion: de binder separate komponenter til en sammenhængende helhed.

Uden for køkkenet er lim en fast bestanddel af byggematerialer. Byggelim binder gipsvægge til stolper og undergulv til bjælker. Det fordeler spændingen på tværs af en samling i stedet for at koncentrere den ved fastgørelseselementer. Epoxy danner stive, højstyrke bindinger. Kontaktcement binder øjeblikkeligt ved kontakt. Overfladebehandling er vigtigere end selve limen. Støv, olie og fugt svækker bindingen, hvilket er grunden til, at etikettens instruktioner ikke er forslag.