Vand er bygningers fjende. Det rådner træ, korroderer metal og får skimmelsvamp til at vokse. Fugtisolering forhindrer fugt i at trænge ind i en bygning. Det er forskelligt fra vandtætning, som modstår flydende vand under tryk. Fugtisolering modstår kapillærvirkning, vandets bevægelse gennem porøse materialer som beton og murværk. Det bruges på fundamentvægge, gulve og krybekældre. Det er en barriere, ikke et afløb.

Fugtisoleringsmaterialer omfatter bitumenbelægninger, plastikplader og cementbaserede belægninger. Et fugtspærrelag, eller DPC, er et lag af uigennemtrængeligt materiale, der er indbygget i en væg for at forhindre opstigende fugt. Det placeres normalt nær væggens fod, over grundplan. En fugtspærremembran, eller DPM, er en plade under en betonplade for at forhindre fugt i at trænge op. Disse barrierer skal være kontinuerlige. En sprække eller en revne lader fugt passere igennem.

Fugtisolering er ikke en erstatning for dræning. Hvis jorden omkring et fundament er mættet, vil hydrostatisk tryk presse vand gennem væggen. Derfor har fundamenter også brug for drænfliser, grus og nivellering, der skråner væk fra bygningen. Fugtisolering håndterer den fugt, der ellers ville migrere gennem materialet. Det er en lille del af et større vandhåndteringssystem. Uden det lugter kælderen muggent, væggene pletter, og strukturen forringes. Det er usynligt arbejde. Det er essentielt.