Et håndholdt optagelse er et billede, hvor kameraoperatøren holder kameraet uden stabilisering. Kameraet bevæger sig med operatørens krop, hvilket skaber en rystet, umiddelbar og spontan følelse. Det er det modsatte af et fastlåst stativoptagelse eller et glat dolly shot. Håndholdt kameraarbejde bruges i dokumentarer, nyheder og fiktionsfilm. Det kan skabe hastværk, realisme og kaos. Det kan også være kvalmende, hvis det bruges for meget.

Håndholdt kameraarbejde blev fremtrædende i 1960'erne med den franske nouvelle bølge og cinema vérité. Instruktører som Jean-Luc Godard og D.A. Pennebaker brugte håndholdte kameraer til at indfange spontane øjeblikke og en følelse af umiddelbarhed. I 1990'erne omfavnede den danske Dogme 95-bevægelse håndholdte kameraer som en del af sine regler. I 2000'erne brugte found footage-gyssegenren, som The Blair Witch Project og Cloverfield, håndholdte kameraer til at skabe en følelse af realisme og frygt. Teknikken er blevet et standardværktøj i actionfilm, hvor den skaber en følelse af kinetisk energi.

Håndholdt kameraarbejde er ikke let. Det kræver en rolig hånd, en stærk ryg og en forståelse af, hvordan bevægelse påvirker billedet. Et håndholdt optagelse kan være subtilt med små bevægelser, der efterligner vejrtrækning. Eller det kan være aggressivt med voldsomme rystelser, der desorienterer publikum. Operatøren skal kontrollere bevægelsen for at tjene historien. Et rystet kamera er ikke altid bedre. Nogle gange er et stabilt optagelse mere kraftfuldt. Valget afhænger af scenen og intentionen.