Karaktererne taler med hinanden, og læseren overhører. Dialog er den skriftlige repræsentation af samtaler i en historie, et skuespil eller et filmmanuskript. God dialog fremmer handlingen, afslører karakterer og skaber illusionen af ​​naturlig tale uden at gengive enhver tøven og ethvert fyldord fra rigtig tale.

Dramatikere og romanforfattere udvikler et gehør for rytmerne hos forskellige talere. Et barns sætninger adskiller sig fra en voksens; en formel karakters diktion adskiller sig fra en afslappet karakters. Attribution-tags ("sagde hun", "mumlede han") og action-beats hjælper læseren med at holde styr på, hvem der taler, og hvad der ellers sker. Overdreven forklaring eller direkte udsagn kan få dialog til at føles kunstig.

I drama bærer dialogen næsten hele byrden af ​​historiefortællingen. I prosa veksler den med fortælling og beskrivelse. Uanset hvad er det de talte samtaler, der hvor relationer testes, hemmeligheder dukker op, og konflikter eskalerer. Når dialog fungerer, føler læserne, at de er til stede i rummet med karaktererne og lytter snarere end at blive fortalt.