Vand er det mest almindelige opløsningsmiddel. Det opløser flere stoffer end nogen anden væske, hvilket er grunden til, at det kaldes det universelle opløsningsmiddel. Et opløsningsmiddel er det stof, hvori et opløst stof opløses for at danne en opløsning. Det er normalt den komponent, der er til stede i den største mængde. I saltvand er vand opløsningsmidlet. I ethanol-vand-blandinger er den komponent, der er til stede i den største mængde, opløsningsmidlet. Sondringen kan være vilkårlig, når mængderne er ens.

Opløsningsmidler klassificeres som polære eller upolære. Polære opløsningsmidler, som vand, ethanol og acetone, har partielle ladninger, der tillader dem at opløse ioniske og polære opløste stoffer. Upolære opløsningsmidler, som hexan, benzen og chloroform, opløser upolære opløste stoffer. Reglen om, at lige opløses lige, gælder. Valget af opløsningsmiddel bestemmer, hvad der kan opløses, og hvordan opløsningen opfører sig.

Opløsningsmidler bruges i mange industrier. De opløser reaktanter til kemisk syntese. De udvinder forbindelser fra naturprodukter. De rengør overflader, opløser maling og fortynder formuleringer. De bruges i lægemidler, kosmetik, trykning og fremstilling. Nogle opløsningsmidler er farlige. Organiske opløsningsmidler som benzen og tetrachlormethan er giftige og kræftfremkaldende. Grøn kemi sigter mod at erstatte dem med sikrere alternativer.

Vand er det grønneste opløsningsmiddel. Det er giftfrit, der findes i rigelige mængder og er billigt. Men det opløser ikke alt. Nogle gange er et ikke-polært opløsningsmiddel nødvendigt. Udfordringen er at vælge det rigtige opløsningsmiddel til opgaven, samtidig med at man minimerer miljø- og sundhedspåvirkninger.