En mol af et hvilket som helst stof indeholder 6,02214076 gange 10 partikler i 23. Dette tal er Avogadros tal, opkaldt efter Amedeo Avogadro, en italiensk videnskabsmand, der i 1811 foreslog, at lige store volumener af gasser ved samme temperatur og tryk indeholder lige mange molekyler. Han beregnede ikke tallet selv. Det kom senere, gennem eksperimenter foretaget af Jean Perrin og andre. I 2019 blev molen omdefineret som præcis Avogadros antal enheder, hvilket fastsatte værdien.

Tallet er enormt. En mol vand er omkring 18 milliliter, lidt mere end en spiseskefuld. En mol kulstof er 12 gram. En mol guld er 197 gram. Tallet er stort, fordi atomer og molekyler er små. Det er broen mellem atomernes mikroskopiske verden og grammens og liternes makroskopiske verden. Kemikere bruger det til at tælle partikler ved at veje dem.

Avogadros tal optræder i hele kemi og fysik. Det bruges til at beregne molær masse, reaktionsstøkiometri, gasvolumener og opløsningskoncentrationer. Det forbinder den ideelle gaslov med den kinetiske gasteori. Det optræder i definitionen af ​​Faradays konstant og Boltzmanns konstant. Det er en af ​​naturens grundlæggende konstanter.

Tallet er ikke vilkårligt. Det er defineret således, at et mol kulstof-12 har en masse på præcis 12 gram. Denne definition forbinder atommasseskalaen med den makroskopiske masseskala, hvilket gør kemi kvantitativ.