En komet er et stykke is, støv og klippe, der kredser om Solen. Langt fra Solen er den et frossent, inaktivt legeme. Når den nærmer sig, fordamper solvarmen isen og frigiver gas og støv, der danner en glødende koma omkring kernen og ofte en hale, der strækker sig millioner af kilometer.

Kometer stammer fra to primære reservoirer. Kortperiodiske kometer, med kredsløb på under 200 år, stammer fra Kuiperbæltet bag Neptun. Langperiodiske kometer stammer fra Oortskyen, en fjern skal af islegemer, der strækker sig tusindvis af gange længere. Gravitationsmæssige skub fra forbipasserende stjerner eller selve galaksen kan sende dem indad.

Halen hænger ikke bag kometen som røg fra en skorsten. Den peger væk fra Solen, skubbet af solvinden og strålingstryk. Det betyder, at en komets hale kan lede dens bevægelse, når den bevæger sig væk fra Solen. Nogle kometer har to haler: en støvhale, der krummer sig, og en ionhale, der peger lige tilbage.

Kometer er vigtige, fordi de bevarer primitivt materiale fra solsystemets dannelse. Rosetta-missionen kredsede om kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko og landede en sonde på dens overflade, hvilket afslørede organiske molekyler og vandis, der muligvis har dannet Jordens oceaner.