En søjle er et lodret strukturelt element, der bærer last ovenfra og ned til fundamentet. Det er et af de ældste strukturelle redskaber inden for arkitektur. Grækerne huggede dem ud af sten, romerne forfinede deres proportioner, og moderne ingeniører bygger dem af stål og armeret beton.

Søjler fungerer primært ved kompression. En belastning, der påføres øverst, bevæger sig ned gennem materialet til bunden. Hvis søjlen er kort og tyk, knuser den. Hvis den er lang og slank, bukker den. Forholdet mellem længde, form og materiale bestemmer, hvor meget belastning den kan bære.

Søjler kan være indvendige eller udvendige, synlige eller skjulte. I mange bygninger er de skjult inde i vægge eller udklædt for en glat finish. I andre er de berømte - de synlige betonsøjler i et parkeringshus, stålsøjlerne i et industriskur.

Forbindelser er vigtige. En søjle skal overføre sin last til fundamentet og modtage laster fra bjælker og plader ovenover. Dårligt detaljerede forbindelser kan føre til svigt, især under seismisk eller vindbelastning.