En stamme er en social gruppe, der er større end en gruppe, ofte forbundet af slægtskab og territorium. Udtrykket har en kompliceret historie. Tidlige antropologer brugte det til at beskrive samfund på et bestemt udviklingstrin, mellem gruppe og stat. Den ramme er væk, men ordet består. I dag refererer det normalt til en gruppe med fælles afstamning, sprog eller territorium, der anerkender en eller anden form for kollektiv identitet, ofte gennem råd eller høvdinge.

Stammer er ikke ensartede. Nogle er egalitære, andre har rangordnede slægter. Nogle er fuldt uafhængige, andre eksisterer inden for stater. Begrebet er ofte omstridt. I koloniale sammenhænge brugte administratorer stammer til at splitte og herske og tildele identiteter, der ikke havde eksisteret før. I Mellemøsten og Afrika er stammetilhørsforhold fortsat politisk fremtrædende, nogle gange på måder, som koloniale kort har været med til at skabe.

Fælles træk

• Slægtskab som et primært organiserende princip.
• Delt territorium eller fædrenes hjemland.
• Råd eller høvdinge med begrænset autoritet.
• Segmentorganisering: Grupper splittes og genforenes.

Stamme er kun et nyttigt ord, hvis det bruges med omhu. Det beskriver en række samfund, ikke en enkelt type.