Et statssamfund er et centraliseret politisk system med formelle institutioner og et hierarki. Det har en regering, der opkræver skatter, laver love og gør krav på monopol på legitim magt. Stater er stratificerede. Magt, rigdom og status er ulige fordelt og ofte nedarvet. De tidligste stater opstod for omkring 5.000 år siden i Mesopotamien, Egypten, Indusdalen, Kina og Mesoamerika. De voksede ud af tidligere høvdingedømmer, normalt i områder med frugtbar jord og kunstvanding.

Stater har brug for optegnelser. Skrift, regnskab og bureaukrati udviklede sig sideløbende med dem. De har også brug for legitimitet. Herskere retfærdiggør deres magt gennem religion, afstamning eller krav på guddommelig gunst. Stater ekspanderer. De absorberer nabofolk, bygger veje og hære og standardiserer vægte, mål og sprog. De kollapser også. Miljømæssig stress, oprør og invasion udefra har bragt mange stater til fald gennem historien.

Fælles træk

• Centraliseret regering med formelle kontorer.
• Skatteopkrævning og tribut.
• Social lagdeling og arvelige eliter.
• Skrift, lovkoder og stående hære.

Stater er ikke den eneste måde at organisere store befolkninger på. Men de er den mest almindelige form for politisk organisering i verden i dag.