I en prestigeøkonomi opnås status gennem generøs gavegivning snarere end akkumulering. Den person, der giver mest væk, fortjener mest respekt. Dette strider mod markedslogikken, hvor rigdom måles i, hvad du beholder. Men i mange små samfund medfører hamstring mistanke og latterliggørelse. Deling er vejen til indflydelse.

Potlatchen på den nordvestlige kyst er et klassisk eksempel. En vært, der uddeler tæpper og kanoer til hundredvis af gæster, opnår titler og omdømme. Kula-udvekslingen på Trobriandøerne fungerer på samme måde: mænd, der cirkulerer værdigenstande fra muslingeskal, opbygger berømmelse. I begge tilfælde er målet ikke at tjene materielt, men at skabe forpligtelser, alliancer og social status. Prestigeøkonomier sameksisterer ofte med subsistensproduktion. Folk giver overskud væk, ikke den mad, de har brug for for at overleve.

Nøglefunktioner

• Status kommer af at give, ikke af at beholde.
• Offentlig gavmildhed skaber social gæld.
• Konkurrencepræget donation kan eskalere over tid.
• Materiel rigdom cirkulerer snarere end akkumuleres.

Prestigeøkonomier viser, at økonomisk adfærd ikke er universel. Folk værdsætter forskellige ting, og generøsitet kan være en form for magt.