Potlatchen er en ceremoniel gavefest, der praktiseres af oprindelige folk på Nordamerikas nordvestkyst. Værter inviterer gæster fra nabosamfund, giver dem mad, underholder dem og giver store mængder varer væk: tæpper, kanoer, kobbermønter, mad og senere kontanter. Jo mere en vært giver, desto større er hans prestige. Potlatchen er ikke en fest. Det er en juridisk og politisk begivenhed, der validerer titler, afvikler gæld og markerer livets overgange.

I slutningen af ​​det 19. århundrede forbød de canadiske og amerikanske regeringer potlatch, da de anså det for spild af energi og uforenelighed med nybyggernes økonomi. Forbuddet blev håndhævet ujævnt, og mange samfund fortsatte praksissen i hemmelighed. Det blev ikke fuldt legaliseret i Canada før i 1951. Siden da er potlatch blevet genoplivet og udvidet og har tjent som en central institution for kulturel identitet og politisk hævd.

Hvad en potlatch gør

• Validerer arvelige titler og rettigheder.
• Vidner til vielser, begravelser og navngivninger.
• Omfordeler rigdom på tværs af lokalsamfund.
• Skaber forpligtelser mellem værter og gæster.

Potlatchen forvandler rigdom til status ved at give den væk. Det er en økonomi præget af generøsitet, ikke akkumulering.