Palæoantropologi er studiet af oldtidens menneskelige forfædre gennem fossiler og artefakter. Det kombinerer metoder fra fysisk antropologi, arkæologi, geologi og genetik. Forskere søger efter fossilholdige sedimenter på steder som den østafrikanske Rift Valley, hulerne i Sydafrika og Atapuerca-bakkerne i Spanien. En enkelt tand eller et kæbefragment kan tage år at placere i kontekst. Datering er ofte lige så svært som at finde selve fossilet.

Feltet er blevet transformeret af genetik. Gammelt DNA udvundet fra knogler og tænder giver nu forskere mulighed for at spore migrationer, krydsning og populationsopdelinger. I 2010 blev neandertalergenomet sekventeret, hvilket afslørede krydsning med moderne mennesker. Siden da har DNA fra denisovaner og andre arkaiske grupper omskrevet stamtræet. Opdagelser afgør sjældent debatter. De starter normalt nye.

Kernemetoder

• Undersøgelse og udgravning af fossilfund.
• Radiometrisk datering af vulkanske lag og sedimenter.
• Sammenlignende anatomi af knogler og tænder.
• Analyse af gammelt DNA og isotoper.

Palæoantropologi er en langsommelig videnskab. En karriere kan afhænge af ét heldigt fund, og det fund kan tage årtier at fortolke.