Former det sprog, du taler, din tankegang? Dette spørgsmål ligger i centrum for den sproglige relativitetsteori, en idé, der forbindes med Edward Sapir og Benjamin Lee Whorf i begyndelsen af ​​det 20. århundrede. Whorf argumenterede for, at Hopis tidsbegreber adskilte sig fundamentalt fra engelske, selvom senere forskere fandt hans påstande overdrevne. Den stærke version af hypotesen, at sprog bestemmer tanken, er i vid udstrækning blevet opgivet. Den svage version, at sprog påvirker sædvanlig opmærksomhed og hukommelse, har eksperimentel støtte.

Overvej farve. Russisktalende har separate grundudtryk for lyseblå og mørkeblå. I eksperimenter er de hurtigere til at skelne nuancer, der krydser denne grænse, end engelsktalende. Eller overvej rumlig orientering. Nogle australske aboriginalsprog bruger himmelretninger, nord og syd, i stedet for venstre og højre. Talere af disse sprog holder sig bemærkelsesværdigt godt orienteret, selv indendørs.

Beviser på flere områder

• Farveopfattelse og kategoriske grænser.
• Rumlig indramning og navigationsvaner.
• Grammatisk køn og objektbeskrivelse.
• Tidsmetaforer og mentale tidslinjer.

Sproget fængsler ikke tanken. Det skubber til den og former det, der er let at bemærke og sige.