Etnocentrisme er vanen med at bedømme andre kulturer ud fra ens egne standarder. Det viser sig i det små, som at antage, at ens bordmanerer er de korrekte, og i det store hele, som at afvise et andet samfunds religion som overtro. Udtrykket blev populariseret af William Graham Sumner i begyndelsen af ​​1900-tallet, selvom tendensen er lige så gammel som menneskelige gruppegrænser.

Etnocentrisme er ikke altid fjendtlig. Det kan være en mild præference for det velkendte. Men det bliver skadeligt, når det retfærdiggør erobring, tvungen konvertering eller ødelæggelse af andre levevis. Koloniale administratorer beskrev ofte lokale praksisser som tilbagestående, hvilket fik dominans til at virke som en forbedring. Antropologer har brugt en stor del af det sidste århundrede på at aflære denne vane og udvikle værktøjer til at modvirke den.

At genkende det

• Antager at dine egne skikke er universelle eller indlysende.
• At behandle forskelle som mangler.
• At måle andre samfund i forhold til en enkelt skala for fremskridt.
• Brug af ord som primitiv eller vild uden ironi.

Modgiften er ikke skyld. Det er nysgerrighed, plus disciplinen til at spørge, hvordan en praksis giver mening i sin egen verden.