En plantage er en stor ejendom dedikeret til en enkelt salgsafgrøde, normalt dyrket til eksport. Sukker, bomuld, kaffe, te, gummi, kakao, bananer, oliepalmer og tobak er alle blevet dyrket på denne måde. Modellen tog form i det 17. århundrede i Amerika og Caribien og spredte sig senere til Asien og Afrika.

Plantager er kapitalintensive og arbejdskrævende. De kræver rydning af store områder, plantning af én art og forarbejdning af høsten på stedet. Denne kombination gjorde dem effektive til at producere varer til fjerne markeder, men det gjorde dem også dybt knyttet til koloniale økonomier og i mange tilfælde til slaveri og kontraktarbejde. Den sociale og politiske arv præger stadig landlivet i tidligere plantageregioner.

Almindelige plantageafgrøder

• Sukkerrør i Brasilien, Cuba og Indien
• Kaffe i Colombia, Vietnam og Etiopien
• Gummi i Malaysia, Thailand og Indonesien
• Oliepalme i Malaysia og Indonesien

Moderne plantager er under pres på grund af skovrydning, tab af biodiversitet og arbejdsforhold. Certificeringsordninger som Rainforest Alliance og RSPO forsøger at sætte standarder, selvom håndhævelsen varierer.