Dræning er fjernelse af overskydende vand fra jord eller landbrugsjord for at forbedre vækstbetingelserne for afgrøder. Overskydende vand fylder jordens porer, berøver rødderne ilt, forsinker plantning og reducerer udbyttet. Landbrugsdræning kan være overfladedræning ved hjælp af åbne grøfter og furer eller underjordisk ved hjælp af nedgravede perforerede rør eller fliser, der opsamler og transporterer vand væk. Underjordisk flisedræning blev udviklet i USA og Europa i det 19. århundrede og er stadig almindelig i fugtige områder med tung jord. Fordelene omfatter tidligere forårsplantning, dybere rodfæstning, reduceret erosion og højere udbytte; ulemperne omfatter tab af vådområder, øget næringsstofafstrømning - især nitrater og fosfor - og problemer med vandkvaliteten nedstrøms, såsom algeopblomstring. Moderne dræningssystemer omfatter ofte kontrollerede dræningsstrukturer og bioreaktorer for at reducere næringsstoftab. Dræning bruges også til at genvinde vandmættet og saltholdig jord, ofte kombineret med kunstvanding i tørre områder for at styre grundvandsspejlet og forhindre tilsaltning.