Krydsbestøvning er overførsel af pollen fra blomsten på én plante til støvfanget på en blomst på en anden plante af samme art, hvilket resulterer i genetisk rekombination hos afkommet. Det står i kontrast til selvbestøvning, hvor pollen overføres inden for den samme blomst eller plante. Krydsbestøvning fremmes af biotiske vektorer såsom bier, sommerfugle, møl, fugle og flagermus, eller af abiotiske agenser, herunder vind og vand. Mange afgrøder - herunder æbler, pærer, mandler, agurker, squash og raps - er afhængige af krydsbestøvning for god frugtsætning og udbytte, og avlere planter ofte bestøvende sorter eller introducerer honningbistader. Mekanismer, der fremmer krydsbestøvning, omfatter selvinkompatibilitet, dikogami (forskudt timing af hanlige og hunlige organer) og heterostyli (forskellige blomsterformer). Krydsbestøvning øger den genetiske diversitet, hvilket er vigtigt for afgrødetilpasning og avl. Det kan dog også forårsage uønsket genstrøm mellem konventionelle, økologiske og genetisk modificerede afgrøder, hvilket rejser bekymring om frørenhed og sameksistens.