Konturpløjning, eller konturlandbrug, er den praksis, hvor man pløjer og planter på tværs af en skråning efter dens højdekonturlinjer, i stedet for op og ned ad skråningen. Hver fure løber vinkelret på skråningens retning og skaber en række små barrierer, der bremser afstrømning og fanger jord og vand. Teknikken er gammel - der findes beviser i Andesbjergene, Filippinernes risterrasser og gammelt middelhavslandbrug - og blev promoveret videnskabeligt i det 20. århundrede efter American Dust Bowl, da Soil Conservation Service opfordrede til konturpløjning for at bekæmpe erosion. Det kombineres ofte med stribeafgrøder, terrassering og græsklædte vandveje for større effektivitet. Fordelene omfatter reduceret jordtab, øget vandinfiltration, forbedret fugtighedsbevaring i tørre områder og højere afgrødeudbytter på skrånende land. Begrænsninger omfatter vanskeligheder for store maskiner i ujævnt terræn og risikoen for furebrud under intense storme. Konturpløjning er fortsat en central jordbevarelsespraksis i bæredygtigt landbrug.