Biavl, eller biavl, er vedligeholdelsen af ​​bikolonier i bistader for at opnå honning, bivoks, bestøvning og andre produkter. Mennesker har høstet honning fra vilde kolonier i mindst 8.000 år, som afbildet i den spanske Edderkoppehule; organiseret biavl optræder i det gamle Egypten for omkring 4.500 år siden, hvor bistader var lavet af lerrør. Bistadet med bevægelige rammer, der blev opfundet af Lorenzo Langstroth i 1851, revolutionerede praksissen ved at tillade, at rammer kunne fjernes og inspiceres uden at ødelægge tavlerne. Moderne biavl involverer styring af bikoloniernes sundhed, forebyggelse af sværmdannelse, behandling af parasitter som Varroa destructor, tilvejebringelse af supplerende foder og høst af honning. Biavlere spænder fra hobbyister med et par bistader til kommercielle virksomheder med tusindvis, der ofte flytter bistader for at bestøve afgrøder som mandler, blåbær og raps. Biavl støtter biodiversitet og fødevaresikkerhed, da bestøvere er afgørende for omkring en tredjedel af den globale afgrødeproduktion. Udfordringerne omfatter kolonikollaps, eksponering for pesticider og tab af levesteder.