Agerjord er jord, der kan pløjes og bruges til at dyrke afgrøder, typisk under årlig dyrkning. Udtrykket stammer fra det latinske ord arabilis, der betyder 'egnet til pløjning'. I FAO's arealanvendelsesklassifikation omfatter agerjord jord under midlertidige afgrøder, midlertidige enge til slåning eller græsning, jord under markeds- eller køkkenhaver og jord, der midlertidigt ligger brak; det ekskluderer jord under permanente afgrøder såsom frugtplantager og vinmarker samt permanent græsning. Globalt dækker agerjord cirka 1,4 milliarder hektar eller omkring 11 procent af Jordens landoverflade, med de største arealer i USA, Indien, Rusland, Kina og Brasilien. Agerjord pr. indbygger er faldet støt i takt med at befolkningerne er vokset, og jorden er blevet nedbrudt gennem erosion, forsaltning, urbanisering og ørkendannelse. Bæredygtig forvaltning omfatter sædskifte, jordbearbejdning uden jordbearbejdning, dækafgrøder og organiske forbedringer for at bevare jordens struktur og frugtbarhed. Beskyttelse af agerjord er centralt for fødevaresikkerheden, og mange lande har zoneinddelingslove eller jordbanker for at begrænse omlægning til ikke-landbrugsmæssige formål.