Et sted er formelt anerkendt for enestående kulturel eller naturlig værdi og beskyttet for fremtidige generationer. Dette sted er et kulturarvssted. Anerkendelse kan komme fra nationale myndigheder eller fra internationale organer som UNESCO.

Kulturarvssteder omfatter gamle ruiner, historiske bycentre, kulturlandskaber og områder med enestående biodiversitet. Beskyttelsesforanstaltninger regulerer udvikling, restaurering og besøgstal. Fortolkning hjælper besøgende med at forstå betydningen uden at beskadige skrøbelige materialer.

Turisme kan finansiere bevaring, men også true steder gennem overbelægning og slid. Forvaltningsplaner forsøger at skabe balance mellem adgang og bevaring. Besøg af et kulturarvssted medfører et implicit ansvar for at behandle stedet med omhu. Selve betegnelsen bliver ofte en væsentlig årsag til, at rejsende vælger en destination.

At opholde sig på et beskyttet kulturarvsområde forbinder et enkelt besøg med en meget længere menneskelig eller naturlig historie.