En sprinter løber ned ad en landingsbane, rammer et startbræt og starter et løb, der ender i en sandkasse. Denne disciplin kaldes længdespring. Springet måles fra fejllinjen til det nærmeste mærke i sandet.

Hastighed på landingsbanen er den største bidragyder til afstanden, men startteknik og luftkontrol har også betydning. Atleter bruger hitch-kick eller hang-teknikker til at styre kroppens position i luften og forberede sig på landing. Der begås fejl, når startfoden krydser linjen. Hver deltager får normalt et fast antal forsøg, hvor det bedste lovlige spring tæller.

Træningen blander sprintudvikling, plyometrisk kraft og teknisk træning på banen. Konsistens i indløbsløbet er afgørende; små fejl i skridtmønsteret giver store tab ved start. Længdespring er fortsat en af ​​de mest ligefremme, men krævende tests af hastighed og kraft.

• Atletikspringning for vandret distance
• Kombinerer sprinttilgang med enkeltstart
• Målt til nærmeste mærke i landingsgruben
• Belønner hastighed, timing og landingseffektivitet